Medierne er også helt vilde med folkelig debat. Lige siden hedengangne “Noget for noget” har æteren været fyldt med programmer hvor man kan skrive eller ringe og komme med sin mening. Her i 2013 virker det så som om formatet er ved at tage overhånd. Programmer som “Ordet er Dit” på P1, “Gadens Parlament” på DR2, “Iben og Mødregruppen” på 24-7 er for en stor dels vedkommende baseret på folkelig debat. Og snart sagt alle andre programmer har mulighed for at skrive på Facebook, sende en SMS, gå ind på hjemmesiden eller på anden måde interagere med programmet.

Ekko og enetale

Og her starter problemerne. Det er ikke fordi der er problemer med almindelige menneskers meninger. Bestemt ikke. Men der er noget grundlæggende galt med den debatkultur som ligger i alle disse programmer. For ingen af de programmer jeg kender lægger synderligt op til en dialog mellem deltagerne. I f.eks. “Ordet er dit” ringer folk ind, kommer med deres mening, og bliver så for det meste afsluttet med en “tak for din mening” fra værten – og så videre til den næste. Ingen meninger bliver taget alvorligt, eller for den sags skyld modsagt. Det er bare løsrevne soundbites i en uendelig strøm af meninger, hvor alle meninger er lige gyldige. Det er Facebook-statusopdates der bare bliver udsendt i radioen.

Det fører så også til, at vi efterhånden kender alle meningerne. De fleste af os der ser / hører mange af disse programmer kan regne ud, hvad folk vil sige når de ringer ind. I “Gadens parlament” om barsel til mænd var meningerne naturligvis delt mellem “familierne skal selv kunne bestemme” og “det er vigtigt for samfundet at vi regulerer”. De modpoler har vi set i de sidste mange år – og der kom ikke noget nyt på tapetet. Debatten er fastlåst, og programmet fik ikke i synderlig grad løst op på det. Disse programmer bliver kort sagt et ekkokammer, hvor vi står og gentager os selv.

Vi skal tage almindelige menneskers meninger alvorligt

Faktisk er sagen den, at langt de fleste af de her programmer overhovedet ikke tager lyttere, seere og deltagere alvorligt. Den folkelige debat bliver noget lydtapet som kommer ind mellem det som eksperter og meningsdannere siger. For det er noget som også er med i alle disse programmer – eksperterne. Og deres mening bliver tillagt reel betydning. Deres mening er vigtig. Så når “folket” ringer ind bliver det oftest bare til at eksperten kan afvise kritik – eller modtage ros. Jeg har endnu til gode at høre et af disse programmer, hvor eksperten siger til en af de “menige” deltagere: “Det har du egentlig ret i … der tog jeg fejl”.

Så det som bliver fremlagt som vældig folkeligt – bare se titlerne: “Gadens parlament” og “Ordet er dit” bliver i virkeligheden enormt elitært. Folket er et sted, og har nogle ret ligegyldige meninger, og eksperter, politikere og meningsdannere er et andet sted, hvor de har langt mere at have deres meninger i. Så medierne lader bare som om de lader folket komme til orde. Men det er ikke en debat med nærig i. Det er ren fastfood.

Jeg skriver artikler mange forskellige steder. For en komplet oversigt over alle mine skriverier på bla onlinekurser.dk, fotografikurser.dk, semiosis.dk og her så gå til www.adambindslev.dk, hvor jeg vedligeholder en bibliografi.

The post Almindelige menneskers almindelige meninger appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.

Billede af Faramarz – Creative Commons

Jeg møder dig ret tit. Jeg møder dig når jeg flyver, når jeg kører i tog på 1′ste eller når jeg kører på motorvejen. Du er altid ulasteligt klædt med slips og en nystrøget ensfarvet skjorte. Når du kører bil har du tit en jakke hængende på bagsædet. Du har kort nyklippet hår – og så har du meget tit briller. Tit sådan nogle designerbriller. Lidt diskrete, men man kan godt se de nok var dyre. Dine sko er nypudsede og skinner. På motorvejen kører du i en sort Mondeo eller Passat – og du blinker helt vildt med lygterne hvis du vil forbi i overhalingsbanen.

Når du flyver så har du altid den største håndbagage som du må. Du gider ikke bruge tid på at vente ved bagagebåndet, så du sørger for at have det hele med ind i kabinen. For din tid er meget vigtig. Du er nemlig en meget vigtig mand. Når du læser din laksefarvede avis gør du det med en dødsens alvorlig mine. Det er nemlig ikke pjat det du beskæftiger dig med. Det er derfor jeg skriver til dig.

Nogen gange virker det nemlig lidt som om du syntes, at du er vigtigere end os andre. Jeg har især lagt mærke til det når du skal ud og flyve. Det er altid dig som ikke slukker din mobiltelefon selvom stewardessen lige har sagt at du skal. Du lukker heller ikke ned for din computer når vi skal lande. For du ved åbenbart mere om flysikkerhed end dem som flyver flyet. Du kan godt finde på at blive rigtig synligt irriteret når dem på flyet beder dig om at slukke. For du har fløjet meget, og har guldplatinbonuskort.

Og når vi landet så skal du helst først ud. For din tid er så utrolig vigtig. Du kan næsten ikke leve med at nogen af os monkey-class typer kommer ud før dig. For vores tid er ikke nær så meget værd som din. Vi burde nok tænke på at en af dine timer er meget meget mere værd end en af vores. Faktisk skulle vi nok vise mere hensyn til dig.

Jeg skriver til dig fordi jeg gerne vil bede dig om at slappe lidt af. Prøv at smile lidt til nogen af os andre. Giv også os lidt plads. Det kan godt være du tjener mange flere penge end os, men vi må også godt være her. Måske skinner vores sko ikke helt så meget som dine, men vi har to fødder ligesom dig. Og måske er vores måde at gøre tingene på ikke helt i skoven. Måske har du ikke altid ret.

Det kunne være virkelig fedt hvis du havde lyst til at dele lidt og hjælpe til at der er plads til os alle sammen. I flyet, på motorvejen, i toget og i verden.

På forhånd tak kære business-man

The post Kære Business-Man appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.

Hvis jeg ikke tager telefonen – så ved I hvorfor nu

Lad mig sige det med det samme. Det her er ikke en klage. Det er en advarsel. Intet af det jeg beskriver her er Telenors skyld. Jeg kan måske mene at de kunne have udvist lidt mere konduite, men jeg ved samtidig godt at konduite ikke er i særlig høj kurs i moderne kundeservice. Men det er en fortælling om at tænke sig om.

I april skiftede jeg teleselskab. Jeg havde haft 3, som leverede en god dækning, men hvor jeg ikke var helt tilfreds med kundeservice. Så, som den bevidste forbruger jeg troede jeg var, gik jeg i gang med at undersøge andre selskaber. Og her kom Telenor buldrende med et godt tilbud. 20 gb data for 200 kr. + moms om månenden! For en høj-data-bruger som mig var det jo helt perfekt. De kunne endda også levere den HTC One X som jeg gerne ville have. Og deres kundeservice var venlig og imødekommende. Da jeg checkede dækningskortet kunne jeg også se at der skulle være nogen, om end ikke perfekt, dækning her på adressen. Så jeg hoppede på. Jeg læste måske ikke alle papirerne så grundigt, men jeg var glad for mit nye køb og min nye telefon.

Altså indtil jeg fik min nye telefon og satte mit nye SIM-kort i. For der var søreme ikke nogen dækning. Ikke sådan noget med at der var kun en lille smule dækning. Der var INGEN dækning. Overhovedet.

Nu hedder jeg jo ikke Udkantsadam for ingenting. Jeg bor ude på landet på Djursland, og jeg ved godt at dækning ikke er perfekt. Men da jeg havde 3 var jeg trods alt aldrig ude for slet ingen dækning at have. Måske kørte den ikke 3G, men man kunne ringe til mig. Det er jo det vigtigste. Og det er virkelig vigtigt. For jeg har mit virksomhed på samme adresse som jeg bor. Det vil sige at det er her jeg sidder og arbejder når jeg ikke er ude hos kunder. Men med mit nye telefonabonnement fik jeg en udfordring. Nemlig at kunder og samarbejdspartnere ikke kan ringe til mig når jeg er i min egen virksomhed. Og eftersom min mobiltelefon ER mit firmanummer, så er det lidt noget rod.

Jeg bed tænderne sammen og tænkte “fandens”, men jeg måtte jo leve med det. Men her i august kunne jeg ikke mere. Jeg gik simpelthen glip af for mange opkald. Så jeg skiftede tilbage til 3, så jeg kunne få teledækning igen. Godt nok var jeg stadig lidt træt af deres kundeservice, men hellere skidt kundeservice end ingen telefonforbindelse.

Men, og det er her det med at læse tingene igennem, jeg havde gjort regning uden vært. For jeg modtog følgende SMS fra 3: Nummeret vil blive flyttet til 3 23-04-2013. Vh 3…. UPS – 23. april 2013. Og jeg gik tilbage til papirerne fra Telenor og konstaterede det jeg havde overset. 12 måneders binding på Mobil Pro abonnement. Hurra for at være virksomhedsejer – så kan man nemlig blive bundet med kontrakter som ikke er tilladt for private! Fedt nok.

“Nå”, tænkte jeg, “Det var sgu dumt af dig Adam. Jeg tror jeg prøver at skrive til dem.” Og jeg skrev en venlig mail hvor jeg beklagede at jeg ikke havde læst det med småt, og jeg samtidig beskrev mine problemer i at min telefon sådan set ikke virker der hvor jeg befinder mig mest – hvilket er lidt en ulempe for en virksomhed. Jeg klagede ikke – for jeg burde jo have læst betingelserne, men jeg appelerede til deres forståelse.

Tja – så har jeg nu modtaget svaret. Det er ret kort:

Hej,
Tak for din henvendelse.
Vedr. opsigelsen, er der desværre disse 12 måneders binding. På mobil pro abonnement. 
Dog vil du have muligheden for at kunne købe dig ud af binding.

Det var det … ikke mere. Tegnsætningen får mig endda til at tvivle på at svaret er skrevet af et menneske. Og ingen oplysninger om hvad det vil koste mig at “købe mig ud af binding”. Ingen sympati. Og ikke nogen konduite der kan se, at de som selskab påfører min virksomhed risiko for tab. Jeg skrev så til Telenor for at høre hvad det vil koste mig at komme ud af min binding. Og nu kom svaret prompte:

Hej Adam, 
Tak for din henvendelse.

Du skal lige være opmærksom på, at jeg har lavet udregningen fra dags dato til abonnementsbindingen udløber.

Det koster 1.908,00 kr. at købe nummeret ud af binding.

Jeg har ikke selv regnet på det. Men eftersom jeg har ca. 7½ måneder tilbage tl 200 kr. om måneden + moms  …. så er der i hvert tilfælde ingen rabat involveret i at “købe mig ud af aftalen”. Det ser ud til at jeg ganske enkelt bare skal betale for mit abonnement på en gang – selvom Telenor så slipper for at levere en vare. Smart måde at tjene penge på.

Så det her er en lærestreg. Det der med dækning i udkantsdanmark er noget man som virksomhedsejer herude skal tage MEGET alvorligt. Jeg troede ellers at det var af mindre betydning. Troede mere eller mindre de allesammen dækkede. For der er ikke noget det hedder prøvetid (det ville ellers være smart hvis der var). Når først abonnementet er tegnet så hænger man på den. Så indtil videre så må jeg håbe folk sender mig en mail, hvis de vil hyre mig til noget. Eller husker at lægge en besked på min telefonsvarer.

The post Rapport fra Udkantsdanmark – og en lille advarsel mod teleselskaber appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.

Billede af Qfamily – Creative Commons licens

Det er små 80 dage siden at jeg gik igang med mit projekt 365 – og det gik meget godt i starten. Faktisk rigtig fint. Men så begyndte det at gå ned af bakke. Og nu stopper det.

Det er ret utroligt så meget der er sket hen over den sommer, hvor jeg har lavet mit projekt. Nye arbejdsmuligheder har åbnet sig – herunder et samarbejde med fotografen Ann Malmgren omkring kurser i fotografi. Desuden har der været photowalk i Aarhus – og der bliver arrangeret en ny den 13. oktober (se mere her). Jeg har også i forbindelse med mit firma fået flere nye opgaver, der også inkluderer fotografi.

Så nu stopper jeg mit projekt 365. Fordi jeg ikke har brug for det mere – og fordi det på mange måder er blevet en kreativ spændetrøje for mig. Presset om at skulle tage et billede, og endda et godt billede, hver eneste dag er stort. Og det er faktisk umuligt. Jeg kan tage et billede som er “ok” hver dag, men der er bare dage, hvor motivet ikke er der, hvor lyset er forkert eller hvor der er noget andet i vejen. Eller hvor jeg bare ikke har tid. Og når det er tilfældet er det modproduktivt at udgive sine billeder til verden. Hvorfor fylde verden med middelmådige billeder.

Det eneste som fik mig til at holde fast på projektet var følelsen af at jeg “havde lovet” at gennemføre det. Men ved nærmere eftertanke så havde jeg ikke lovet det til andre end mig selv. Og det jeg laver her på udkantsadam.dk skal ikke være drevet af pligt. Det skal være drevet at lyst. Så skal man også have lov til at give op, ændre reglerne eller tage tingene i en helt ny retning.

Det her betyder jo ikke at jeg holder op med at blogge – slet ikke. Tværtimod. Men det betyder at jeg kan dedikere mig selv til projekter som f.eks. Hovedvej 16 – og så publicere når jeg har noget at sige. Det har jeg det godt med.

De billeder jeg nåede at tage vil stadig ligge i galleriet på Google+

The post Man skal stoppe mens legen er god appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.

Vi skal ud og gå … igen! (billede af o5com – Creative Commons)

Jeg holdt en photowalk i Aarhus den 4. august – og det var en stor succes (se billederne her) – og nu er det søreme tid igen. Jeg har nemlig besluttet mig for at være en del af Scott Kelby’s Worldwide Photowalk, som bliver afholdt den 13. oktober tusindvis af steder verden over. Fra storbyer til landområder – fra New York til Mumbai – fra London til Aarhus.

Det er ganske enkelt sjovt at være på photowalk. Det at gå sammen med en gruppe af mennesker og fotografere giver en særlig energi. Man lærer af hinanden, diskuterer teknik og komposition. Taler om erfaringer. Lærer hinanden at kende. Man behøver ikke at have et stort professionelt kamera – man kan deltage med en mobiltelefon. Bare man har lyst til at tage billeder og dele dem med andre mennesker. Så kan man gå med. Det koster ikke noget at deltage …

På denne her tur er der endda præmier(!) – det bedste billede fra vores walk får en ebog’s udgave af Scott Kelby’s “Lightroom 4 Book for Digital Photographers” – og går videre til den intenationale konkurrence, hvor der er flere præmier at vinde. Men det er nu ikke derfor man skal deltage – man skal gøre det fordi det er sjovt.

Min tur kommer til at dække Frederiksbjerg i Aarhus – gennem de små gader, hen over Ingerslevs Boulevard og, formentlig, med endestation på Godsbanegården og med en tur rundt i bygningerne der. Og det bliver lige før solnedgang – lige i den gyldne time hvor alt er smukt. Jeg tror det bliver en dejlig tur …

Hvis du har lyst til at være med så gå til Photowalk’ens side her: http://worldwidephotowalk.com/walk/frederiksbjergkvarteret-midtjylland-danmark/

The post Så skal vi ud og gå igen! Photowalk i Aarhus den 13. oktober appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.

Klik for stort billede

The post Dag 76 – Fragment appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.

Klik for stort billede

The post Dag 75 – Cykel appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.

Klik for stort billede

The post Dag 74 – Hotel appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.

Klik for stort billede

The post Dag 73 – Blomst appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.

Klik for stort billede

The post Dag 72 – Øjet appeared first on Nyt og billeder fra udkanten.